søndag, oktober 17, 2010

EM: Bellei vandt - Juul nr 7

Det blev til italiensk hjemmesejr, da EM for professionelle travkuske søndag eftermiddag blev afviklet på Stupinigi-banen i Torino.

Med en sejr i sidste afdeling sikrede Enrico Bellei sig titlen med i alt 59 points foran tyske Michael Nimczyk med 53 points og svenske Björn Goop med 50 points.

På de to næste pladser fulgte franske Franck Nivard med 44 points og spanske Juan Antonio Rossello Roera med 37 points.

Disse fem kuske har dermed kvalificeret sig til M i USA til august 2011.

Steen Juul sluttede på 7.plads med 34 points - uheldigvis var han sidst  over mål i den 5. afdeling  - sidste afdeling  i EM-konkurrencen - en bedre placering havde placeret ham foran spanieren i den samlede stilling  - og dermed havde VM-billetten været sikret.

Ingen kommentarer: