søndag, august 08, 2010

USA: Takters store dag


For Jimmy Takter blev Hambletonian-dagen en stor trtumf med sejre i såvel The Hambletonian Stake som i Merrie Annabelle Stakes - og så træner han også Paster Stephen, der var først over stregen i Peter Haughton Memorial, men som efter min opfattelse, helt urimeligt blev bortdømt.

For første er det en 2-åring - for det andet så var den genering, der opstod med 1000 meter tilbage helt utilsigtet (det er forhåbenligt alle generinger i et løb), men det var et hændeligt uheld.

Da dagen var slut, var der bogført 1.120.631 dollars på Jimmy Takters præmiekonto - havde Pastor Stephen beholdt sejren, så ville der være  lagt 250.000 dollars yderligere på.

Hatten for Jimmy Takter, der fra at være staldmand og andentræner har arbejdet sig op til at være USA's førende træner - han har i dag både travere og pacere i stalden, og umiddelbart efter Hambletonian-sejren vandt hans pacer Rockin Image en afdeling af  the Oliver Wendell Holmes Stakes for 3-åringer med en førstepræmie på 57.750 dollars.


Jimmy Takter er et god eksempel på, at USA er mulighedernes land!

Det var  tredje år i træk at The Hambletonian Stake vindes af en Muscles Yankee-søn, der dermed har tangerede sin fader. Valley Victory's resultat med tre Hambo-vindere.

Valley Victory er fader til Victory Dream, Continental Victory og Muscles Yankee. - Muscles Yankee til Deweycheatumnhowe, Muscle Hill - og Muscle Massive.


Årets Hambo-vinder, Muscle Massive var en dyr dreng som åring . 425.000 dollars.
Hans helbroder Muscle Mass havde året før sat verdensrekord for 2-åringer med 1.10.7 - en forbedring på ikke mindre end 0,7 sekunder af den gamle rekord.

Muscle Massive blev dog ikke nogen stor succes som 2-åring, idet han havde problemer med sin ryg - han startede 6 gange og vandt to sejre og løb som bedst 1.12.7 i Lexington.


Men i år er Muscle Massive  fit for fight og efter et drømmeløb, så kunne Ron Pierce brineg ham til sejr og samtidig vinde sin tredje sejr i Hambletonian Stake - han har tidligere vundet med American Winner og Donato Hanover.

For Jimmy Takter var der tale om hans anden Hambo-triumf - Malabar Man var den første.

Muscle Massive er efter Graceful Touch - en avlshoppe man må udnævne til at være USA's bedste!


Tidligere på dagen vandt hendes 2-årige datter, Thatsnotmyname Merrie Annabelle Stakes!

Graceful Touch er efter Pine Chip - Act Of Grace og var selv en god væddeløber, der satte rekord 1.12.2 og tjente 262.893 dollars.

Hun har været en pengemaskine i avlen, se bare her:

Muscle Mass - kostede 100.000 dollars      
Touchdown Town kostede - 320.000 dollars
Muscle Massive 425.000 dollars
Thatsnotmyname - 250.000 dollars.

De tre første afkom er alle efter Muscles Yankee, mens Thatsnotmyname er efter Windsong's Legacy.

De to seneste år har hun været bedækket med Muscles Yankee - hun fik ikke føl i fjor - og jeg kan ikke se, om hun har fået det i år.

Touchdown Town er aldrig kommet til start - i 2009 bedækkede han 36 hopper ude i Indiana, og i januar i år blev han solgt på Tattersalls-auktionen på The Meadowlands for blot 10.000 dollars!!

Muscle Massives mormoder, Act Of Grace var den sidste stjerne legenden Stanley Dancer trænede - hun satte rekord 1.10.0 og tjente 403.525 dollars.

Da hun efter væddeløbskarrieren blev sendt på auktion i fol ved Pine Chip kostede hun over 700.000 dollars det var Ole Bach, der købte den på vegne af nogle svenske klienter.

Hendes første afkom, Cobol var der selvsagt store forventningerne til, men de blev ikke helt indfriet , selv om han vandt World Trotting Derby.

Cobol blev siden solgt til Italien, hvor han står til 4.000 Euro i bedækningstakst.

Hans hidtil bedste afkom er den 4-årige Mirto Gas med 1.13.2 og små 27.000 Euro i indtjening.

Desværre fik Act Of Grace kun et afkom yderligere, Graceful Touch inden hun døde på tragisk vis.

Graceful Touch ejes i dag af Perretti Farms i New Jersey - det er også her Muscles Yankee er opstaldet.

Fotos fra Lisa Photo

Ingen kommentarer: