fredag, juli 16, 2010

USA: To danske heste i Dancer Memorial

Lørdag aften afvikles  Stanley Dancer Memorial - den sidste store forprøve for de amerikanske 3-åringer inden The Hambletonian.

Og to danskejede heste er blandt de i alt 23 heste,  der er delt op i tre heat - doteret med hhv. 127.500 dollars og 2 x 130.000 dollars.

I 1. løb er Stald Rita's Olla Podriga (Andover Hall) med Brian Sears til start.

Olla Prodiga har startet to gange i denne sæson i Pennsylvanioa Sire Stakes på 1000 meter banerne, Chester Downs og The Meadows, men han har galoperet begge gange.

Sidste lørdag var Olla Podriga ude i en Qualifer på The Meadowlands, hvor han førte ind i opløbet, og kom hjem i 1.12.1 på en andenplads

Trods Brian Sears i sulkyen vurderes Olla Podriga til at være løbets mindste chance.
Favorit i denne afdeling er Senor Glide (Yankee Glide), der senest har været nummer tre i Yonkers Trot.

Cowboylands Wishing Stone (Conway Hall) der i fjor blev rangeret blandt de allerbedste i årgangen, har ikke gjort meget væsen af sig i år, hvor det i tre starter bedst er blevet til en andenplads i Simpson Stakes på Vernon Downs.

Som de andre heste i Dewayne Minors stald har Wishing Stone været ramt af en infektion, og han var nyligt slettet fra en tiltænkt start på The Meadowlands.

I morgen aften får Wishing Stone Ron Pierce i sulkyen - den starter fra spor 3, men akkurat som Olla Podriga vurderes Wishing Stone til at være løbets mindste chance.

I denne afdeling bliver sidste års Peter Haughton-vinder, Holiday Road (Yankee Glide) med Brian Sears klar favorit.

Den tredje afdeling har Muscle Massive (Muscles Yankee) med Ron Pierce som klar favorit.

Samme aften køres der finaler i New Jersey Sire Stakes for 2-åringer - hver afdeling er doteret med 200.000 dollars.

Blandt hingstene er der lagt op til et opgør mellem Leader of the Gang (Muscles Yankee) med Ron Pierce og Big Sky Storm (Classic Photo) med Brian Sears - de har begge startet to gange og har vundet hver gang - og har begge bedste tid 1.56.2 (1.12.3).

I hoppeafdelingen er Global Desire (Yankee Glide) med Ron Pierce - trods startplads ni - favorit i kamp med Angelette Hanover (Yankee Glide) med Brian Sears fra spor 1.

Den helt store begivenhed lørdag aften på The Meadowlands er imidlertid finalen i The Meadowlands Pace, hvor dne samlede præmiesum er 1 million dollars.

Ingen kommentarer: