mandag, juli 12, 2010

Tyskland: Der tales Derby

I Tyskland tales der meget Derby i denne tid - på søndags afgøres 141. Deutsches Derby på Hamburger Horn, mens det 115. tyske trav derby køres den 1. august på Mariendorf-banen i Berlin.

I går blev den sidste store forprøve afviklet på Mariendorf-banen - løbet hed Buddenbrock-Rennen og køres over derbydistancen 1900 meter. I Tyskland afvikles også trav-derbyet for 3-åringer.

Favorit var Velten Couture (Diamond Way) med Hans Joachim Tipke, men i en meget tæt og spændende opløbskamp måtte parret se sig besejret af finskejede og trænede Unikum (Allison Hollow) med Heinz Wewering.

Unikum rekordforberede til 1.13.8 fra 1.15.7 - det var dens 6.- start i karrieren og tredje sejr.

Dermed har Unikum bragt sig ind i favoritgruppen til derbyet, der for første gang køres med indledende afdelinger søndag den 25. juli, og en Derby-finale den 1. august, hvor de ti bedstplacerede deltager.

For Heinz Wewering var sejren utvivlsomt en opmuntring, for i sidste uge kom meddelelsen om, at han med umiddelbar virkning var fratrådt som privattræner for Marion Jauss.

Nu tales der om, at Wewering i stedet skal være træner for Ulrich Mommert, der er der finansielle garant for Mariendorf-banen.

Ingen kommentarer: