Arch Madness (Balanced Image) med Brian Sears holdt i nat legestue med den amerikanske hurtigklasse i finalen i Titan Cup på The Meadowlands.
Efter skiftende føringer de første 800 meter sendte Sears Arch Madness til spids ind i opløbssvinget, og parret lagde luft til konkurrenterne.
I ensom majestæt gik det ned mod mål og Arch Madness skar målstregen som sikker vinder i 1.08,6 - en forbedring af Victory Tilly's gamle rekord for 6-årige og ældre vallakker, der var på 1.08.8.
Verdensrekorden for vallakker på mile-bane er dog fortsat Lucky Jim med 1.08.5 (som 5åring), mens Enough Talk har løbet 1.08.1 (også som 5-åring) på større bane.
Nummer to bag Arch Madness var netop Lucky Jim, der var i føring efter 500 meter . den kom hjem i 1.09.6, mens Slave Dream var nummer tre i 1.10.2 - Four Starz Speed fjerde i samme tid, mens delvist danskejede Neighsay Hanover blev nummer fem i 1.10.3.
Der var 110.375 dollars i førstepræmie til Arch Madness, der trænes af Trond Smedshammer,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar