Det bliver stort set en italiensk forestilling, idet der blandt de 22 anmeldte blot er seks ikke.italienske heste- og spørgsmålet er, hvor mange af dem, der i det hele taget kommer til start.
F.eks. så er danskfødte, men svenskejede Rusty Dust anmeldt, men den er også anmeldt til Jydsk 3-årings Grand Prix.
Det kan selvfølgelig være, at man springer 3 års Prøven på JVB samme dag, over da Rusty Dust jo er sikker på deltagelse i Grand Prix'et som den højest rangerede i pointsberegningen.
Men det er lidt som at vove sig ned i løvens hule, hvis man vælger at starte i Treviso, for den italienske 3-års årgang er utrolig skrap,
17 har allerede i år løbet 1.12.9 eller bedre med Owens Club (Credit Winner) som den hurtigste med 1.11.8
3-års Championatet skal nok blive et godt løb - det sørger italienerne for - men den grundlæggende tanke med løbet - nemlig at samle UET-landenes bedste 3-åringer er gået i fløjten - og det gælder i øvrigt også de andre UET-løb som 4-års løbet UET Grand Prix samt 5 års Championatet.
Og derfor bliver UET's 3 års Championat 2011 set med internationale øjne en farce.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar