Eftermiddagens to hovedløb på Vincennes søndag eftermiddag blev en stor succes for avlshingsten Goetmals Wood, hvis datter Singalo vandt monteløbet Prix Paul Bastard over 2700 m i fine 1.13.5, mens de franske 3-åringers første klassiske opgør, Criterium des Jeunes havde Goetmals Woods sønnnesøn, Uaukir på vinderpladsen. Uauki med Franck Nivard i sulkyen vandt sin anden sejr i træk og fik 60.000 Euro for sejren - vindertiden var 1.14.2/2700 m
Uaukir trænes af Thierry Duvaldestin, der selv sad bag Uska de Vandel, der sluttede på en 9. plads.,
Fader til Uaukir er Password, der har fået en forrygende start på avlskarrieren - U-årgangen er hans første og at få en klassisk vinder så tidligt i karrieren er bemærkelsesværdigt og allerede nu tyder det på, at Password er den næste nye franske stjernehingst.
Såvel Goetmals Wood som Password er Dubois-hingste - Password synes at være et meget fint tilbud til danske opdrættere med en pris på kun 300 Euro + 2.200 Euro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar