onsdag, november 19, 2008

Whosgoinwhosstayin?

Whosgoinwhosstayin - jamen, sikket et navn - og det er selvfølgelig fristes jeg til at skrive - et navn på en amerikansk traver.

Men ikke en hvilken somhelst, selv om hverken Du eller jeg har hørt meget til den - endnu.

Whosgoinwhosstayin er nemlig USA's oftest sejrende 2-åring i år - den er ubesejret i 12 starter!

Når vi ikke har hørt - eller været så opmærksom på Whosgoinwhosstayin, så er det fordi den løber nede i Florida på Pompano Park.

Her har den gjort rent bord i alle Florida's Sire Stakes og er foreløbig noteret for en samlet indtjening på 77.262 dollars og rekord 1.14.4 på Pompano Parks 1000 meter bane.

Afstamningen på Whosgoinwhosstayin er ikke det vi forbinder med en gængs amerikansk afstamning - altså de blodlinjer vi går efter, når der købes heste til Skandinavien.

Faderen hedder Basil - det får mig til at tænke på John Gleese i Halløj På Badehotellet - men travets Basil gjorde sig ikke specielt bemærket i sin aktive karriere, hvor den satte rekord 1.12.5 og tjente 81.749 dollars.

Den har virket i avlen i Florida og er noteret for 15 afkom, hvoraf de ni har startet med JP Sage (født 2002) som den hidtil bedste med rekord 1.13.1 og en indtjening på 139.066 dollars.

Moderen til Whosgoinwhosstayin hedder Benn's Margie, der fik rekord 1.13.9 og tjente 55.886 dollars - hun er efter Wall Street Banker - Helen Frazer v. Prakas.

Yderligere en amerikansk 2-åring har vundet 12 sejre, nemlig hoppen BS Genny, men den har brugt 16 starter til at opnå resultatet.

BS Genny, der har løbet på The Meadows samt på dyrskuer (Fairs) i Staten Pennsylvania er efter Malabar Millenium og har vinderrekord 1.15.9.

Ingen kommentarer: