Danske Lupo Bianca, der er i træning hos Erik Bondo, starter i eftermiddagens 7. løb på San Siro-banen i Milano.
Hendes italienske debut i søndags endte desværre i galop i opløbet i en trang situation, men Lupo Bianca nåede dog at vise, at hun har fundet formen.
Hoppen, der atter får Pietro Gubellini i sulkyen, må derfor vurderes til at være en af favoritterne i 7. løb, hvor den samlede præmiesum er på 14.300 Euro - distancen er 1600 meter auto, og Lupo Bianca har trukket spor 4.
Med i løbet er i øvrigt den tidligere danskejede 7 Naughty Nunu.
Der er i alt ni heste til start.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar