En af de heste, der har været stillet store forventninger til i Frankrig, er den 6-årige Ozio Royal.
Efter at have indledt sin væddeløbskarrioere pænt, men uden at være prangende, steg Ozio Royal sidste efterår op i den absolutte top i sin årgang - først ved at vinde Prix Jockey i 1.14.4/2700 m og siden ved - ikke mindst - ved at vinde Criterium des 5 Ans i 1.13.7/3000 m.
Efter dette løb fik hesten dog pause - også nok en længere pause end beregnet - for nu meldte problemer med bentøjet sig.
Ozio Royal blev dog klar igen, og vendte tilbage i løbene den 21. oktober på Vincennes, hvor den sejrede i 1.13.7/2700 m - og så skulle den være klar til Vintermeetinget med dets storløb.
Men nu kommer meldingen fra Frankrig, at Ozio Royal er ude og tidligst kommer til start næste forår.
Ozio Royal, der er efter Cezio Josselyn, trænes og køres af Jean Michel Bazire og har vundet 13 sejre i 24 starter og har tjent 412.640 Euro.
Allerede i år har den virket i avlen, hvor den stod til 500 + 4.000 Euro.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
onsdag, november 19, 2008
Ozio Royal ude af Vintermeetinget
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar