For første gang nogensinde vil et af verdens ældste klassiske travløb, The Kentucky Futurity blive afviklet en søndag eftermiddag - nemlig søndag 2.oktober.
Hidtil har lørdag været fast ramme omkring dette løb for 3-årige travere på den historiske The Red Mile-bane i Lexington.
Men i år har The Red Mile valgt at ændre oplægget til sit Grand Circuit-meeting, der har Kentucky Futurity som hovedattraktion.
Hidtil har man haft eftermiddagsløb onsdag/torsdag/fredag og lørdag, men dette set up ændres nu til aftenløb torsdag/fredag og lørdag med start kl. 18.30 og søndagsløb med start kl. 13.00.
Meetingent indledes torsdag den 29. september og slutter søndag den 9. oktober, hvor hovedløbet er The Tattersalls Pace.
Ændringen sker for at kunne tiltrække mere spil udefra.
I forbindelse med Grand Circuit-meetinget afholdes et af de største amerikanske auktioner over åringer også - The Lexington Select Sale.
Auktionen holdes i år fra den 3. oktober og frem til og med den 7. oktober - de tre første dage afvikles auktionen om aftenen, mens de to sidste auktiondage bliver i løbet af dagen på grund af aftenløbene på The Red Mile - torsdag og fredag..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar