lørdag, januar 08, 2011

Frankrig. Coktail Jet tilbage på tronen

Efter Goetmals Wood i 2009 fortrængte Coktail Jet fra pladsen som Frankrigs førende avlshingst, slog den gamle champion tilbage i fjor.

Coktail Jet vandt det franske avlshingstechampionat med en afkomsindtjening på 6.027.l538 Euro foran Goetmals Wood med 5.686.409 Euro, mens Ganymede blev nummer tre med 4.413.373 Euro.

Prix d'Amerique-vinderen Oyonnax (In Love Wirth You) blev mest vindende traver med 664.100 Euro - heraf tjente den 8.100 Euro i monté.

Det er i øvrigt ret fedt at have en monté hest i Frankrig - på de to næste pladser finder vi nemlig montéheste. Nr 2., Quemeo d'Ecuiblei (Jet Foruna) har tjent 651.100 Euro, mens 3-årige Thorens Vedaquois (Cygnus d'Odyssee) er på tredjepladsen med 501.400 Euro.

Mens såvel Oyonnax og Thorens Vedaquois er klassiske vindere, så har Quemeo d'Ecuiblei tjent sine penge i mere ordinære løb. Den har startet 16 gange og har vundet 11 sejre.

Ser vi på de mest vindende i de enkelte årgange, så er det følgende:

Ældre heste: Oyonnax (In Love With You) 664.100 Euro

4-åringer: Surabaya Jiel (Goetmals Wood) - 411.4000 Euro - primært tjent i monté  - her er de tre første på listen alle efter Goetmals Wood

3-åringer: Thorens Vedaquois (Cygnus d'Odyssee) - 501.400 Euro - monté

2.åringer: Uno la Chesnaie (Prince d'Espace) -176.250 Euro. - den tilhører første årgang efter Prince d'Espace (Himo Josselyn).


Bemærkelsesværdigt er det, at alle de førende heste i Frankrig har Dubois-stemplet på sig!

Ingen kommentarer: