mandag, september 13, 2010

Trav på TV

Henrik Berg har på Travservice fulgt op på gårsdagens  Store Pris-dag i Aalborg med et interview med banens direktør, Palle Bjørnstrup.

Bjørnstrup nævner bl.a. at TV2 her i september sender nogle portrætudsendelser om væddeløbsbanen, og at den første blev vist den 6. september.

Jeg blev nysgerrig og fandt udsendelsen på dette link - klik her.

Også den fynske væddeløbsbane bliver portrætteret i løbet af septenber måned Tv2 Fyn.

Det er en meget positiv ting, at såvel TV Nord som TV2 Fyn har valgt at afsætte ressourcer til at fortælle om livet på væddeløbsbanerne i deres respektive regioner.

Det giver nemlig seerne et indblik i sporten bag facaden - og at det hele ikke er spil.

Spil er naturligvis en fundamental ting i forbindelse med hestevæddeløb, men uden kendskab til sporten - intet spil.

I det hele taget må man sige, at flere af landets væddeløbsbaner virkelig har lagt sig i selen for at promovere sig henover sæsonen - utvivlsomt afledt af HFF's resultatkontrakterne.

Men der er fortsat nogen, der halter - f.eks. hovedbanen i Charlottenlund.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Karsten, SAVNER en mere publikumsvenlig tilgang til travsporten...både for de gamle, men sandelig også for at få nye fans og spillere til. Jeg kan ikke forstå at det ikke er muligt at se f.eks. Copenhagen Cup, Kriterium, Mesterskab for Danmark, Rekordløb, Derby og lignende på f.eks. YouTube, det tager "2. min" at loade op med en masse gode søgeord. Der er fint med spilleinterviews og live-dækning, men jeg syntes der mangler en del om selve sporten...hvad med kamera på kusken ? Så kan vi se og høre hvad der foregår undervejs, måske "hopper" det for meget, men kamera på hest eller sulky kunne jo også gøre det mere spændende at se på (de har kunnet og gjort dette i årtier i Bilsporten)Udsendelserne i TVfyn og TVnord er jo den rigtige retning, men det kræver jo en masse benarbejde at få stationerne til at komme...og så skal man tilmed være heldig at det lige "passer" ind i deres program.....det var bare lige et par tanker herfra :o))