Selv om indløbsrækkefølgen i mandagens 1. løb på Vincennes - det var her Hamble Crown var til start - ikke var specielt overraskende - så kunne en spiller indkassere en rekordgevinst på 7.451.800 Euro - eller 55,9 millioner danske kroner!
Spilleren, der på internettet havde satset 60 Euro - 450 kroner - i Quinté+-spillet - det er her man skal finde de fem første heste i rigtig rækkefølge over mål - ramte den rigtige kombination, der var 3-4-12-15-2.
Men det var da også mange andre der gjorde, så gevinsten blev blot på 660 Euro.
Til gengæld var spilleren ene om at have jackpot-nummeret 0170, og dermed kom den rekordstore jackot-pulje på 7.450.000 Euro til udbetaling.
Sammen med en række følgepræmier fik spilleren i alt 7.451.800 Euro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar