søndag, juli 25, 2010

Tyskland: Wewering på vej mod hattrick?

Heinz Wewering kan være på vej mod at score at hattrick i det tyske hoppe derby, Arthur Knauer-Rennen.

Lørdag eftermiddag blev der kørt fire indl. afdelinger på Mariendorf, og heinz Wewering sad bag en af de mest sikre vindere, den hollandskejede Angelique Transs R (SJ's Photo), der sejrede i 1.17.5a/1900 m.

Angelique Transs R  var dog ikke den hurtigste kvalifikationsvinder, idet en anden hollandskejet hoppe, Anky Kievitshof (Abano As) sejrede for Robin Bakker in 1.17.4.

De to øvrige afdelinger vandtes af hhv.Gondolin (Here Comes Joey) med Detlef Fleischer i 1.18.2 og af Vin race (Dahir de Prelong ) med Uwe Zevens i 1.17.9.

Udover de nævnte kvalificerede følgende sig til finalen på lørdag.
More Muscles (Center Field).
Indikid (Creit Winner)
Bella B (Lets Go) .- dens moder er i øvrigt den danske hoppe Pipper Langkjær
Floriane (Yankee Matador)
Action Transs R (Cantab Hall)
Sirmione Way (Jillis Joker)

I lørdagens rammeprogranm havde Team Simoni to heste til start. Bara Rita med Heinz Wewering blev nummer tre og Osvaldo Ardiles med NFT-amatøren Sune Hansen bkev nummer fem.

Canada: San Pail stærk i Maple Leaf Trot

For andet år i træk kunne San Pellegrino-sønnen San Pail vinde det canadiske storløb, The Maple Leaf Trot på Mohawk med en samlet præmiesum på 772.000 dollars.

Ron Waples i sulkyen sendte San Pail mod spidsen fra start i kamp med inderbanens Enough Talk i et forrygende tempo . de første 400 meter blev afviklet i  1.0.5.6 og den første halv mile i 1.07.6!

Ind i opløbssvinget bragte Fredrik Larsson svenske Reven d'Amour (Revenue) frem i angreb, men den blev aldrig nogen trussel for San Pail, der kunne sejre sikkert med tre længder i løbsrekorden 1.09.3 foran en godt afsluttende Slave Dream (Pearsall Hanover), der imidlertid rullede over i galop nogle meter før målstregen - den blev herefter deklasseret til tredjepladsen, således andenpladsen og 180.000 dollars gik til Reven d'Amour, der noteredes for 1.09.8

Pudsigt nok har de tre første heste over mål alle fædre, der har været opstaldet - eller fortsat er det - i Sverige!

Lucky Jim (/Sj's Photo) er endnu ikke oppe i samme gear som i fjor, men leverede en pæn indsats på fjerdepladsen i 1.10.0 - Enough Talk galoperede ind i opløbet og stærkt betroede Lanson havnede i dødens fra start og blev meget træt.

Jernhoppen Buck I St Pat (Jailhouse Jesse) med Tim Tetrick vandt finalen i Ambro Flight Stakes, der havde en samlet præmiesum på 351.000 dollars - Buck I St Pat sejrede sikkert i 1.09.6 foran Windsong Soprano (Windsongs Legacy) oig med Autumn Escapade (Victory Sam) på tredjepladsen.

lørdag, juli 24, 2010

Auktion: Stochampionat-auktionen på status quo

Resultatet af den åringsauktion, der fredag blev holdt i forbindelse med det svenske storløb, Stochampionatet på Axevalla var på niveau med i fjor - og det var ikke særligt godt.

Gennemsnitsprisen for de 51 solgte heste blev på 57.941 kroner - og vel at mærke svenske kroner - i fjor var tallet 59.412 kroner.

60 % af de fremstillede heste blev solgte.

Dyrest blev M T Hot Shot efter Revenue - M T Big Bertha, (Pine Chip) som Stall Dream Team (Torvald Palemas ejer) købte for 320.000 SEK. - moderen er ustartet, men halvsøster til King Cobra  (Viking Kronos) 1.12.2 - 2,4 mio. kr.

Danske Breed Team 2000 solgte en enkelt hest på auktionen, SwanGlider efter Global Glide - Crown Kim for 70.000 SEK.

USA: Stærk præstation af Bar Slide

Den 3-årige hoppe Bar Slide (Yankee Glide)  med Tim Tetrick stod for aftenens største præstation på The Meadowlands, da den sejrede let med små seks længder i 1.10.1  - dermed tangerede hun årets hidtil bedste tid sat af en tre-åring - tidligere har såvel Action Brioadway som Holiday Road løbet på 1.10.1

Bar Slide var tidligt i spids og ingen var i stand til at følge hende i opløbet - andenpladsen tog Orzaba (Yankee Glide) i 1.10.8, mens der var kamp om tredjepladsen mellem Power of Motion (Muscles Yankee) og Cowboylands Levi's Lady (Angus Hall) med Brian Sears - de indkom i nævnte rækkefølge og noteredes begge for 1.11.0 .- der var 2.000 dollars til Levi's Lady.

I det slagne felt var sidste års store 2 års hoppe stjerne, Costa Rica (Muscles Yankee), der slet ikke ser ud til at kunne leve op til forventningerne i år - her var hun sjette i 1.11.3.

Tilbage til vinderen Bar Slide, der har den gode hoppe Marla Bar (Malabar Man) som moder - hun  satte rekord 1.12.2 og tjente 240.637 dollars. Hendes første afkom, Tapas Bar (Angus Hall) har rekord 1.13.1 og har tjent 45.150 dollars, mens Bar Slide med gårsdagens 12.500 dollars nu har tjent 168.051 dollars.

Bar Slide, der kostede 37.000 dollars som åring,  er efter gårsdagens præstation rykket frem som en af favoritterne til The Hambletonian Oaks.

Cowboyland havde i øvrigt endnu en starter i nat - det var den 3-årige hoppe, Chat Chat (Angus Hall), der sluttede uplaceret i 1.13.4.

fredag, juli 23, 2010

USA: to 2-åringer i 1.12.1

I torsdagens Kindergarten Series på The Meadowlands, der var delt i to afdelinger, blev vindertiderne i begge løb 1.56 - eller 1.12.1 - og dermed tangerede de to vindere Leader of the Gangs sæsonrekord.

Det var først The Lindy Reserve (SJ's Caviar) med Frank Antonacci, der sejrede helt overlegent med 8,5 længder foran Whit (Classic Photo), der noteredes for 1.13.1.

Det var karrierens anden start for The Lindy Reserve, der i sin debut for en uge siden galoperede i mål på en fjerdeplads.

The Lindy Reserve er første føl efter Crown N Lindy (Conway Hall), der fik rekord 1.14.4 som 2-åring og tjente 15.318 dollars. Hun er datter af tophoppen My Dolly (Valley Victory) med rekord 1.11.13 og en indtjening på 576.059 dollars.

My Dolly har hidtil ikke kastet det store af sig - hendes hidtil bedste afkom er den i år 3-årige Top Lindys Credit (Credit Winner) med rekord 1.14.2 og en indtjening på 70.514 dollars.

Da The Lindy Reserve debuterede den 14. juli vandt Evil Urges (Cash Hall) med Andy Miller i 1.13.4.

I nat var Evil Urges atter på vinderpladsen - nu med David Miller i sulkyen - og vindertiden den samme som The Lindy Reserve - 1.12.1.

Evil Urges har nu startet tre gange og har vundet to sejre og i alt 17.630 dollars.

Han er også sin moders første føl - hun hedder Siren Hall og er efter Striking Sahbra - Sweet Cindy v. Malabar Man - dvs,. at der er ret meget Supergill i hende, idet såvel Striking Sahbra som Malabar Man er efter Supergill.

Siren Hall nåede hverken at sætte rekord eller tjene en krone, men nu tegner hendes søn Evil Urges altså ganske godt - han kostede i øvrigt 27.000 dollars som åring.

Det kan være at morbroder Shamann Hall  (Like a Prayer) med en indtjening på 342.000 dollars  og rekord 1.11.8 var med til at hæve prisen på Evil Urges.