Fredag aften vender den franske topkusk Jean Michel Bazire tilbage i løbene igen efter sit alvorlige uheld i begyndelsen af februar måned.
Da brækkede Bazire et ben to steder.
På fredag skal Bazire køre to løb på Vincennes - først med Quattro d'Ar i Prix Eukrate og siden med Piombino i Prix Jamin.
Prix Jamin er aftenens hovedløb med en samlet præmiesum på 100.000 Euro - her er hollandskejede, men italienskfødte Main Wise As med Pierre Levesque storfavorit - trods 25 meter tillæg på 3525 meter.
Lørdag tager Bazire turen til Åby Travet i Sverige, hvor han skal køre Commander Crowe i Olympia Travet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar