mandag, august 16, 2010

Italien: Opal Viking har reddet sæson

Hidtil har den gamle svenske kæmpe, Opal Viking (Turnpike Taylor) ikke fået meget ud af sæsonen 2010 - en travl bedækningssæson har jo også betydet, at løbsdeltagelsen i nogle måneder var sat på stand by.

I juli måned vendte Opal Viking tilbage i løbene og vandt en let sejr i det traditionsrige Badener Meile på Baden.-banen uden for Wien i enkel konkurrence.

Søndag var det mere alvorligt, da Opal Viking med Roberto Andreghetti stillede til start i Gran Premio Citta di Montecatini, hvor nogle af Italiens bedste travere  - anført af Lottera-vinderen, Italian (Giant Cat) også var med.

Løbet afvikles som et afdelingsløb med to indl. heat over 1640 meter auto,.

Italiano var først i ilden og indfriede forventningerne med sejr i 1.12.5 foran Irambo Jet med Kontio i 1.12.7, mens Lana del Rio blev nummer tre i 1.12.8.

Derefter var det en walk over for Opal Viking, der sejrede sikkert i 1.12.1 foran Look MP og Linda di Casei - begge i 1.12.7.

I finalen tog Opal Viking føringen .- Italiano kom frem i dødens og blev hængende der - og dermed var løbet afgjort.

I opløbet kunne Opal Viking trække fra til sikker sejr i 1.12.0 - foran en tapper Italiano i 1.12.1, mens Linda di Casei på en god afslutning tog tredjepladsen i 1.12.4.

I finalen var der 83.720 Euro i præmie - og dertil kommer præmien fra det indl. heat på 9.200 Euro - så med omkring 700.000 danske kroner har Opal Ving atter reddet sæsonen hjem.

Den gamle kæmpe har nu vundet omkring 19 millioner danske kroner i karrieren.



Foto Gerard Forni.

Ingen kommentarer: