Efter sejren i søndags i Grand Prix de l'UET - det europæiske travderby - skal vinderen Qualita Bourbon allerede i ilden igen på søndag.
Det sker i hoppeløbet, Prix Ariste Hemard på Vincennes, hvor der køres om en samlet præmiesum på 110.000 Euro med halvdelen til vinderen - dvs. godt og vel 400.000 kroner.
Og de ligger bare og venter på at Qualita Bourbon skal samle dem op.
Efter sin sejr i Europa-derbyet har Qualita Bourbon nu indtjent 1.281.450 Euro, og hun nærmer sig således den sum, som storesøster Mara Bourbon indløb i sin tid på banerne, nemlig 1.657.405 Euro.
Qualita Bourbon er helt klart avlssensationen Love You's hidtil bedste afkom, men hun er altså endnu ikke sin moders, Etta Extra's bedste.
Etta Extra, der selv satte rekord 1.18.0 og tjent 51.665 Euro har foreløbig født ni afkom, og det er ret markant, at hendes hoppefakom har været de bedste.
Mara Bourbon (And Arifant) vandt mange storløb incl. Europæisk 5 års Championat, Prix des Elites, Oslo Grand Prix og Copenhagen Cup, satte rekord 1.10.7 og tjente som nævnt 1.657.405 Euro.
Qualita Bourbon (Love You) har foreløbig tjent 1.281.450 Euro og løbet 1.12.3 - hun har i øvrigt vundet 20 sejre i 26 starter!
Kamera Bourbon (Cezio Josselyn) vandt 9 sejre og tjente 196.015 Euro og satte rekord 1.13.7.
Bedst af hingstafkommene har foreløbig Jazz Bourbon (Buvetier d'Aunou) været med en indtjening på 59.401 Euro og en rekord på 1.15.8.
Men måske er 2-årige Sam Bourbon (Goetsmal Wood) en bedre hest - den har endnu kun startet 4 gange og har i de sidste par starter vist klar fremgang.
Tidligere på ugen var den således nummer to på Vincennes, hvor den sluttede fint af. Den har foreløbig rekord 1.17.9.
- Men der er også forventninger til Sam Bourbon, der i foråret var gennem auktionsringen, hvor hammeren faldt ved 180.000 Euro.
Det er ikke helt uventet, at Etta Extra er vblevet så fin en følhoppe.
Hun er selv efter Florestan - Star's Pride-sønnen, der havde fantastiske Roquepine som moder.
Og moderen til Etta Extra, Une Crown er efter Speedy Crown - Dimitria - og dermed støder vi på endnu en af fransk travsports store klassiske travere.
Dimitria vandt bl.a. Elitloppet, Lotteri-løbet og i Frankrig bl.a. Prix de Selection ligesom hun løb helt frem i en række af de traditionsrige storløb
Une Crown er også moder til Ma Crown (Full Account), der igen er moder til Royal Crown (Love You), der på søndag er blandt forgrundsfigurerne i Criterium des 3 Ans på Vincennes.
Royal Crown har vundet 6 sejre og har tjent 310.690 Euro og sat rekord 1.10.7.
At fransk avl ofte har fået hæftet prædikatet uoverskueligt og tilfældigt på sig, er således ikke altid korrekt.
Her kan du læse om mine synspunkter og nyheder fra trav- og galopsporten. Min baggrund er mere end 50 års erfaring med hestevæddeløbssporten som kusk, opdrætter, hesteejer (trav og galop), bestyrelsesmedlem - og ikke mindst - et journalistisk virke siden 1970 ved bl.a. Morgenavisen JyllandsPosten, TV2, Fyens Stiftstidende, Væddeløbsbladet m.fl. Har du lyst til at kontakte mig kan det ske på kabo@casa35.com
fredag, december 05, 2008
400.000 kr. venter på Qualita Bourbon
Etiketter:
Etta Extra,
Ma Crown,
Qualita Bourbon,
Royal Crown
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar