Forleden havde jeg en interessant samtale med en gammel kammerat, der som jeg har tilbragt hele sin ungdom på en væddeløbsbane.
Vi talte om de gode gamle dage - om live og om miljøet, der var på væddeløbsbanerne.
Vi kom der tidligt og silde - det at få lov til at hjælpe til i stalden - få lov til at deltage i træningen - ja, bare det at få lov til at hente heste hjem fra folden - eller bære de tunge vandspande, når der skulle vandes om eftermiddagen - det var noget man gjorde glad og gerne.
Det var min og mange andres indgangsvinkel til trav - eller galopsporten.
Det var hestene - det var samværet - og det var udsigten til at komme ud at køre væddeløb.
Sådan er det desværre ikke længere.
Selvfølgelig har hver tid sin charme, men for mig er det alarmerende, at den rekruttering, der skal ske for at en sport kan fortsætte og udvikle sig, i dag stort set sker udelukkende via spillet.
Torsdag eftermiddag fulgte jeg Racing Live-udsendelsen fra Billund - primært for at kunne se de mange spændende to-åringer, der var i Præmie- og Fremvisningsløb. - Godt at disse løb nu bliver vist - og kommenteret.
Og her er det så, at Palle Vennekilde kommer på banen, for pludselig begynder han at udtrykke sin store anerkendelse, af at Vagn Honum kan alt om afstamninger, samtidig med at Palle erkender, at det har aldrig sagt ham noget, men at han måske var ved at blive lidt interesseret.
Det er da dejligt, at Palle Vennekilde nu har set lyset, men efter 7-8 år som DanToto-vært og som sådan at regne for at være en kompetent væddeløbsjournalist, så er det egentligt ret beskæmmende.
Desværre er det symptomatisk. Der er alt for få, der interesserer sig for det basale i hestevæddeløbssporten - nemlig avlen.
Travsporten bygger på traditioner - den bygger på årtiers målrettet avl - travsporten er en kulturfaktor i det danske samfund.
Uanset hvad andre måtte sige, så går det ikke jublende godt for dansk trav- og galopsport.
Løbene på hovedstadsbanen er en ynk - mindre end 50% af de startende heste er hjemmebaneheste - det er så som så med genkendeligheden ligesom der er langt mellem de sportslige perler.
Og som jeg tidligere har postuleret - der er alt for få københavnske hesteejere omkring Lunden/Skovbo.
Skal vi også have trav- og galopløb i Danmark om 25 år, så er det utrolig vigtigt at SPORT og AVL bliver gjort bredt tilgængeligt - så kommer fremgangen i spillet nemlig også.
Har netop set en annonce for Opdrætterforeningen, der vil lave en social tur til Tyskland i september til den store Hingsteparade - for varmblodshingste.
Det kan være Opdrætterforeningen nu vil til at skifte hesterace - for at sikre foreningens overlevelse!
Karsten Bønsdorf
fredag, april 14, 2006
mandag, april 10, 2006
Er udviklingen vendt
I lørdags modtog jeg April-udgaven af Væddeløbsbladet sammen med Fødselsregistret for travsportens N-årgang.
Det er altid interessant at se dette register, for her afspejles det for alvor hvilke hingste, der er blevet brugt - og ikke hvilke hingste, hingsteholderne siger er blevet brugt.
Kort sagt - her er facts på bordet.
Er den negative trend i antallet af fødte travføl i Danmark i øvrigt vendt?
Ja - N-årgangen omfatter i følge registret 683 føl, mens M-årgangen med de sidste registreringer nu er nået op på 665 føl - det laveste antal i moderne tid.
L-årgangen står på 726 føl, mens der i K-årgangen var et enkelt føl mere, nemlig i alt 727 føl. I-J-årgangen er på 866 føl.
Ser vi på forskellen med årgang 2001 - I/J-årgang og så årgang 2005 - N-årgangen, så er tilbagegangen på 183 føl - eller 21,1%.
Kort sagt - vi mangler en femtedel af de føl, der blev født bare i 2001!
Går vi endnu længere tilbage - f.eks. til R-årgangen, som var på godt og vel 1500 føl, så er det vist tydeligt for enhver at interessen for at opdrætte travheste i Danmark er blevet noget nær lammet.
Det er dog mange årsager til, men det lader jeg ligge til en anden gang, og vender tilbage til N.-årgangen.
N-årgangens mest populære faderhingst blev Chipmate - Pine Chip-sønnen, der var på gennemrejse og nu står i Norge. Chipmate blev fader til 45 afkom.
Derefter følger Earthquake med 38, SJ's Photo med 30 - og det er nok værd at bemærke, at dette er udelukkende på frostsæd.
Næste plads deler Mastery og Golden Globe med hver 25 afkom, hvorefter Action Hall og Vic Torre kommer med 24 afkom.
Noget overraskende har championhingsten Carmdoy Lobell blot 12 afkom, men den stod i Norge det år.
Ser vi på brugen af helt specielle internationale hingste, så kan vi konstatere at Prix d'Amerique-vinderen Abano AS har et enkelt afkom - den er dog kommet til ved at den tyske hesteejer, Jürgen Hanke har valgt at indregistrere hele sin 2005-årgang i Danmark - det medførte også at Varenne fik et dansk afkom, New Varenn, der i øvrigt nu har samme ejer som derbyvinderen Frække Frederik.
De franske championhingste, Coktail Jet og Vikings Way har hhv. 4 og 2 afkom. Credit Winner, der i fjor fik sit store gennembrud i USA har ligeledes to styk danske afkom. Gidde Palema har endnu ikke været et hit hos danske hoppeejere - blot tre afkom i N-årgangen.
USA's førende avlshingst, Muscles Yankee har to afkom, mens Elitloppvinderen Steinlagers fader, Good as Gold har fået otte danske afkom i 2005.
Generelt synes jeg at navnevalgene i N-årgangen er fine, men ingen regler uden undtagelser.
Nickogfillipshest - i øvrigt med en topafstamning, Supergill - Power Tactics - burde ikke have fået lov til at passere.
Karsten Bønsdorf
Det er altid interessant at se dette register, for her afspejles det for alvor hvilke hingste, der er blevet brugt - og ikke hvilke hingste, hingsteholderne siger er blevet brugt.
Kort sagt - her er facts på bordet.
Er den negative trend i antallet af fødte travføl i Danmark i øvrigt vendt?
Ja - N-årgangen omfatter i følge registret 683 føl, mens M-årgangen med de sidste registreringer nu er nået op på 665 føl - det laveste antal i moderne tid.
L-årgangen står på 726 føl, mens der i K-årgangen var et enkelt føl mere, nemlig i alt 727 føl. I-J-årgangen er på 866 føl.
Ser vi på forskellen med årgang 2001 - I/J-årgang og så årgang 2005 - N-årgangen, så er tilbagegangen på 183 føl - eller 21,1%.
Kort sagt - vi mangler en femtedel af de føl, der blev født bare i 2001!
Går vi endnu længere tilbage - f.eks. til R-årgangen, som var på godt og vel 1500 føl, så er det vist tydeligt for enhver at interessen for at opdrætte travheste i Danmark er blevet noget nær lammet.
Det er dog mange årsager til, men det lader jeg ligge til en anden gang, og vender tilbage til N.-årgangen.
N-årgangens mest populære faderhingst blev Chipmate - Pine Chip-sønnen, der var på gennemrejse og nu står i Norge. Chipmate blev fader til 45 afkom.
Derefter følger Earthquake med 38, SJ's Photo med 30 - og det er nok værd at bemærke, at dette er udelukkende på frostsæd.
Næste plads deler Mastery og Golden Globe med hver 25 afkom, hvorefter Action Hall og Vic Torre kommer med 24 afkom.
Noget overraskende har championhingsten Carmdoy Lobell blot 12 afkom, men den stod i Norge det år.
Ser vi på brugen af helt specielle internationale hingste, så kan vi konstatere at Prix d'Amerique-vinderen Abano AS har et enkelt afkom - den er dog kommet til ved at den tyske hesteejer, Jürgen Hanke har valgt at indregistrere hele sin 2005-årgang i Danmark - det medførte også at Varenne fik et dansk afkom, New Varenn, der i øvrigt nu har samme ejer som derbyvinderen Frække Frederik.
De franske championhingste, Coktail Jet og Vikings Way har hhv. 4 og 2 afkom. Credit Winner, der i fjor fik sit store gennembrud i USA har ligeledes to styk danske afkom. Gidde Palema har endnu ikke været et hit hos danske hoppeejere - blot tre afkom i N-årgangen.
USA's førende avlshingst, Muscles Yankee har to afkom, mens Elitloppvinderen Steinlagers fader, Good as Gold har fået otte danske afkom i 2005.
Generelt synes jeg at navnevalgene i N-årgangen er fine, men ingen regler uden undtagelser.
Nickogfillipshest - i øvrigt med en topafstamning, Supergill - Power Tactics - burde ikke have fået lov til at passere.
Karsten Bønsdorf
onsdag, april 05, 2006
EU udfordrer Tipsmonopolet
Igennem flere år har EU tumlet med tanken om, at de enkelte medlemslande skal liberalisere spillemarkederne - der skal kort sagt være frit slag til at alle - selvfølgelig under en eller anden form for registrering - kan udbyde spil - f.eks. på det danske marked.
Sådan er det - i princippet - ikke i dag, hvor Dansk Tipstjeneste har monopol på alt sportspil i Danmark.
Og det skal vi i Hestesporten være meget, meget glade for.
Jeg tror ikke, at de personer, som stædigt pukler på Dansk Tipstjeneste og deres håndtering af hestespil, ved, hvad alternativet for Hestesporten ville være, hvis vi fortsat selv skulle have drevet det. - Også med ret til spil over landegrænserne.
Havde Tipstjenesten ikke i 2000 overtaget DanToto og dermed spil på heste, så vil jeg vove den påstand, at så havde hovedparten af vore væddeløbsbaner været ramt af konkurs. - Og de præmier, der ville være at køre om, ville være på størrelse med det der udsættes i en springkonkurrence for ponyer ved et klubstævne.
I stedet er Hestesporten kommet på Tipsloven, og man modtager nu omkring 83 - 85 millioner kroner årligt til at drive sporten for. Desuden har banerne deres indtjening på banespil, sponsorarrangementer m.m. Vi har nu tilsammen mere end 100 millioner kroner til rådighed årligt.
I gamle dage - før DanToto - og så er vi tilbage til 1990 - regnede man med, at en banes fortjeneste på spil lå på cirka 23 procent.
Det svarer til en toto-omsætning på 435 millioner kroner. - Altså stort set det, den samlede omsætning er på i dag.
Men. - Dengang var der ikke store omkostninger til f.eks. Racing Live, drift af et landsdækkende forhandlernet samt penge til investeringer. Desuden blev sporten kraftigt eksponeret i dagblade og TV.
I Tyskland har sporten kørt løbet selv - kun to-tre baner har ikke været i konkurs inden for de sidste fire år. Og der køres om præmier på omkring 3500 kroner til vinderen - hvis ejeren, da får dem - for slet ikke at tale om opdrætterne.
Tyskerne har det samme problem, som vi har herhjemme - nemlig at interessen for at være aktiv inden for sporten - det være sig trav som galop - falder kraftigt.
Herhjemme synes den tendens dog at være stoppet noget op, men det ændrer dog ikke på det faktum, at f.eks. interessen omkring hovedstadsbanen er alt, alt for lille.
Jeg tror ikke, at man mere skal være så emsig efter at få delt præmiepenge ud - der er et rimeligt niveau nu - og Unghesteordning m.m. - men der bør snarest - og allerhelst i går - iværksættes kampagner over hele landet, for at få ny ejere, nye kuske, nye opdrættere til at interessere sig for trav- og galopsporten.
Spillet må DanToto/Tipstjenesten tage sig af.
Men vi SKAL have flere nye aktive ind i sporten.
For hvis det ikke sker - så kommer der inden for en meget kort årrække et andet problem.
Nemlig mangel på danske spillebrikker i DanToto.
Og så er løbet for dansk trav- og galopsport for alvor kørt.
Der er ingen, der skal begynde at klappe i deres små hænder over, at EU nu udfordrer det danske Tipsmonopol - for det kan betyde mindre penge til at drive Hestesporten for, hvis udenlandske bookmakere legalt kan tilbyde odds på danske hestevæddeløb.
Karsten Bønsdorf
Sådan er det - i princippet - ikke i dag, hvor Dansk Tipstjeneste har monopol på alt sportspil i Danmark.
Og det skal vi i Hestesporten være meget, meget glade for.
Jeg tror ikke, at de personer, som stædigt pukler på Dansk Tipstjeneste og deres håndtering af hestespil, ved, hvad alternativet for Hestesporten ville være, hvis vi fortsat selv skulle have drevet det. - Også med ret til spil over landegrænserne.
Havde Tipstjenesten ikke i 2000 overtaget DanToto og dermed spil på heste, så vil jeg vove den påstand, at så havde hovedparten af vore væddeløbsbaner været ramt af konkurs. - Og de præmier, der ville være at køre om, ville være på størrelse med det der udsættes i en springkonkurrence for ponyer ved et klubstævne.
I stedet er Hestesporten kommet på Tipsloven, og man modtager nu omkring 83 - 85 millioner kroner årligt til at drive sporten for. Desuden har banerne deres indtjening på banespil, sponsorarrangementer m.m. Vi har nu tilsammen mere end 100 millioner kroner til rådighed årligt.
I gamle dage - før DanToto - og så er vi tilbage til 1990 - regnede man med, at en banes fortjeneste på spil lå på cirka 23 procent.
Det svarer til en toto-omsætning på 435 millioner kroner. - Altså stort set det, den samlede omsætning er på i dag.
Men. - Dengang var der ikke store omkostninger til f.eks. Racing Live, drift af et landsdækkende forhandlernet samt penge til investeringer. Desuden blev sporten kraftigt eksponeret i dagblade og TV.
I Tyskland har sporten kørt løbet selv - kun to-tre baner har ikke været i konkurs inden for de sidste fire år. Og der køres om præmier på omkring 3500 kroner til vinderen - hvis ejeren, da får dem - for slet ikke at tale om opdrætterne.
Tyskerne har det samme problem, som vi har herhjemme - nemlig at interessen for at være aktiv inden for sporten - det være sig trav som galop - falder kraftigt.
Herhjemme synes den tendens dog at være stoppet noget op, men det ændrer dog ikke på det faktum, at f.eks. interessen omkring hovedstadsbanen er alt, alt for lille.
Jeg tror ikke, at man mere skal være så emsig efter at få delt præmiepenge ud - der er et rimeligt niveau nu - og Unghesteordning m.m. - men der bør snarest - og allerhelst i går - iværksættes kampagner over hele landet, for at få ny ejere, nye kuske, nye opdrættere til at interessere sig for trav- og galopsporten.
Spillet må DanToto/Tipstjenesten tage sig af.
Men vi SKAL have flere nye aktive ind i sporten.
For hvis det ikke sker - så kommer der inden for en meget kort årrække et andet problem.
Nemlig mangel på danske spillebrikker i DanToto.
Og så er løbet for dansk trav- og galopsport for alvor kørt.
Der er ingen, der skal begynde at klappe i deres små hænder over, at EU nu udfordrer det danske Tipsmonopol - for det kan betyde mindre penge til at drive Hestesporten for, hvis udenlandske bookmakere legalt kan tilbyde odds på danske hestevæddeløb.
Karsten Bønsdorf
onsdag, marts 29, 2006
Fra en svunden tid
I forbindelse med generalforsamlingen på Lunden har jeg haft flere samtaler med ældre travsportsfolk, og hvor vi talte om "de gode gamle dage".
Staldterrænnet på Lunden var jo det jeg vil kalde "en landsby i byen" med sit helt eget liv og jargon.
Og sådan har det været indtil for en snes år siden.
I dag er Lundens staldterræn stort set øde det meste af ugen - kun på løbsdage er der en aktivitet, der giver associationer i retning mod gamle dage og dog.
Nu kom jeg først til København i 1980 og har således ikke oplevet alle de mange personligheder, der havde sin daglige gang på Lunden i de år vi nu kan se må have været guldalder-år i 50-60-erne. - I hvert fald i forhold til i dag.
Masser af heste i staldene - masser af hesteejere - og masser af publikum.
Dengang var travsport en vigtig brik i samfundsmønstret, og gennem årene har mange af samfundets store notabiliteter haft sæde i Travselskabets bestyrelse. - Der var engang, det var en stor hæder at sidde i Det Danske Travselskabs bestyrelse.
Med al respekt! - Sådan er det ikke i dag.
Har du lyst til at genopleve - eller prøve at opleve, hvordan jargonen var på staldterrænnet i begyndelsen af 60-erne, så skal du læse "Historien om Edmund", som du finder ved at klikke på dette link.
Det er en lidt lang historie, men kan du genkende figurerne, der er beskrevet vil historien være ekstra morsom for dig.
God fornøjelse
Karsten Bønsdorf
Staldterrænnet på Lunden var jo det jeg vil kalde "en landsby i byen" med sit helt eget liv og jargon.
Og sådan har det været indtil for en snes år siden.
I dag er Lundens staldterræn stort set øde det meste af ugen - kun på løbsdage er der en aktivitet, der giver associationer i retning mod gamle dage og dog.
Nu kom jeg først til København i 1980 og har således ikke oplevet alle de mange personligheder, der havde sin daglige gang på Lunden i de år vi nu kan se må have været guldalder-år i 50-60-erne. - I hvert fald i forhold til i dag.
Masser af heste i staldene - masser af hesteejere - og masser af publikum.
Dengang var travsport en vigtig brik i samfundsmønstret, og gennem årene har mange af samfundets store notabiliteter haft sæde i Travselskabets bestyrelse. - Der var engang, det var en stor hæder at sidde i Det Danske Travselskabs bestyrelse.
Med al respekt! - Sådan er det ikke i dag.
Har du lyst til at genopleve - eller prøve at opleve, hvordan jargonen var på staldterrænnet i begyndelsen af 60-erne, så skal du læse "Historien om Edmund", som du finder ved at klikke på dette link.
Det er en lidt lang historie, men kan du genkende figurerne, der er beskrevet vil historien være ekstra morsom for dig.
God fornøjelse
Karsten Bønsdorf
tirsdag, marts 28, 2006
Salami-metoden
Med klart flertal gav Lundens medlemmer i aftes grønt lys for, at der kan frasælges op mod 24.500 m2 på Staldterrænnet til et beløb på mindst 40 millioner kroner.
Det vil gøre Travselskabet gældfrit og samtidig medføre, at den investeringsplan, som HFF har lavet på 14 millioner kroner kan blive iværksat.
Men for mig at se, er dette blot endnu en skive, der bliver skåret af den "pølse", der hedder Charlottenlund Travbane.
En renovering af bane og publikumsforhold redder ikke travsporten på Lunden.
Der skal nye hesteejere og nye publikummer til.
Kun hvis disse to ting sker, så har travsporten i det Stor-Københavnske område en mulighed for at overleve.
I en kommende handlingsplan skal der afsættes penge til markedsføring - og det gælder i øvrigt ikke blot for Lunden, men for trav og galopsporten i Danmark generelt.
Tænk på hvor lidt synlig væddeløbssporten er i medierne.
Karsten Bønsdorf
Det vil gøre Travselskabet gældfrit og samtidig medføre, at den investeringsplan, som HFF har lavet på 14 millioner kroner kan blive iværksat.
Men for mig at se, er dette blot endnu en skive, der bliver skåret af den "pølse", der hedder Charlottenlund Travbane.
En renovering af bane og publikumsforhold redder ikke travsporten på Lunden.
Der skal nye hesteejere og nye publikummer til.
Kun hvis disse to ting sker, så har travsporten i det Stor-Københavnske område en mulighed for at overleve.
I en kommende handlingsplan skal der afsættes penge til markedsføring - og det gælder i øvrigt ikke blot for Lunden, men for trav og galopsporten i Danmark generelt.
Tænk på hvor lidt synlig væddeløbssporten er i medierne.
Karsten Bønsdorf
Abonner på:
Opslag (Atom)